|
|
|
Syditalien - Vejr
Om sommeren er der næsten garanti for godt vejr med flot solskin og højre temperaturer i Syditalien. Allerede i starten af foråret er det dog muligt at opleve ganske milde temperaturer i det sydlige Italien. Samtidig er priserne på rejser på denne tid af året, væsentligt lavere end i højsæsonen, og det gør det ekstra tillokkende at flygte fra den danske kulde.
Vi tog afsted til Syditalien den sidste uge i marts. På dette tidspunkt var dagtemperaturen hjemme i Danmark omkring frysepunktet, og så er det lækkert at komme ned i 15-20 graders varme og flot solskin.
Man skal dog passe på med at lade sig nare af de fine temperaturer, for om natten kan det være koldt. I det hele taget falder temperaturen drastisk når solen ikke er på.
Fakta om vejr i Syditalien
Syditalien har et subtropisk klima med varme somre og milde vintre. Hvis man vil have størst mulig chance for sol, skal man tage til Puglia-regionen, hvor der kun falder 4-500 mm. regn om året.
For Syditalien som helhed gælder det, at man oplever de højeste temperaturer i juli og august med gennemsnitstemperaturer omkring de 25 grader. De gode vejr i disse måneder smitter også af på vandtemperaturen i havene omkring de syditalienske strande, som i gennemsnit kan nå op på 28 grader i august.
Generelt kan man sige at Syditalien kan byde på godt vejr (gennemsnitstemperaturer over 15 grader) lige fra maj og helt til september.
|
|
|
Som det fremgår af billedet, havde vi rigtig fint vejr på vores ferie i Italien.
|
|
|