Syditalien - Transport

Syditalien byder naturligvis på traditionelle transportmuligheder såsom bus, tog og taxa. Hvis man, som vi gjorde, bor et lille stykke ude på landet, kan det dog meget hurtigt blive besværligt, at benytte offentlige transportmidler og dyrt at køre taxa. I denne situation er adgang til en bil absolut den bedst løsning.
Hvis man er på kør selv ferie til Syditalien, så giver denne situation sig selv, men ellers er biludlejning også et alternativ.

Offentlig transport i Syditalien

Hvis man har et mere begrænset behov for transport og man f.eks. ikke har brug for transport til attraktioner hver eneste dag, men blot få gange på sin ferie, så kan offentlig transport i Syditalien være en god løsning.
Der kører tog og busser i hele Italien. I de større byer kan bus- og togbilletter naturligvis købes på busstationen. Men er man ikke i nærheden af en station (som det f.eks. er tilfældet i de små byer), så kan billetter ofte købes i kiosker eller på nærliggende caféer.

Syditaliens taxaer

Hvis du rejser til Syditalien med fly, vil der altid vente taxaer i lufthavnen, klar til at bringe dig videre.
En vigtig ting angående taxakørsel i Syditalien er, at man ikke kan praje en taxa på gaden. Man skal ringe og bestille. Det kan ofte være en fordel at bede personalet på hotellet, caféen eller hvor man nu tager en taxa fra, om at ringe og bestille.
En anden ting som er værd at bemærke er, at taxaerne er berettiget til at tage ekstra betaling for transport af bagage. Chaufføren kan altså være i sin gode ret til at opkræve et beløb, der er højere end det der står på taxameteret.

Fly

Billigt at flyve til Italien med Sterling.







Syditalien       Attraktioner       Shopping       Vejr       Transport   


Copyright 2006-, Syditalien.dk